Psykologisk behandling af børn

Når dit barn er i mistrivsel, har oplevet svære tab eller traumatiske oplevelser, kan det være en hjælp at tale med en psykolog. Nogle gange kan barnets situation bedres gennem rådgivning/vejledning af den/de tætte voksne. Andre gange er psykologisk behandling det rette for barnet. Det ”at sende” sit barn i behandling er sårbart. Derfor inddrages forældrene løbende og eventuelt andre for barnet vigtige voksne.

Hvorfor kommer børn i psykologisk behandling?

Baggrunden for at iværksætte terapi til børn kan være følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemstillinger. Det kan dreje sig om usikkerhed i barnets tilknytning, mentalisering, sorg- og krisereaktioner i forbindelse med dødsfald eller andre former for tab og/eller svære traumatiske oplevelser. Barnet kan være præget af uhensigtsmæssig adfærd, voldsomme vredesudbrud eller tilbagetrækning, angst, tristhed og/eller tendens til at isolere sig socialt. Problemer kan også vise sig som indlæringsproblemer i skolen. Psykologisk behandling kan være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for barnets omgivelser at give barnet de nødvendige udviklingsbetingelser og den støtte, det har haft behov for.

På min klinik er samtale rummet indrettet til legeterapi og til behandling af børn, hvor barnet typisk er alene med mig. Behandlingen tilrettelægges efter barnets særlige problematikker, udviklingsalder, ressourcer og vanskeligheder, men tager også hensyn til barnets interesser. I lokalet er et udvalgt legemateriale udviklet til psykoterapi med børn. Legetøjet, der hører til, har en særlig symbolværdi og repræsenterer vigtige og kendte elementer af barnets fantasi og verden. I legeterapi fungerer legetøjet som barnets ord og legen som barnets sprog. Til materialet på klinikken hører også materialer, der blandt andet anvendes til tegneterapi. Andre gange - afhængig af barnet og behandlingsplanen - anvendes materialer og lege, som er inspireret af Theraplay.  Storytelling, musik som tranceinducerende virkemiddel og test kan også indgå for at styrkebehandlingen.

I terapirummet kan barnet lege og tale om det, der falder barnet ind, uden at psykologen i detaljer fortæller de voksne om alt, hvad der foregår. Psykologen har tavshedspligt, hvilket indimellem kan føles frustrerende for de voksne, der naturligvis gerne vil vide, hvad der foregår, fordi de er bekymrede for barnet.Det kan for den voksne opleves næsten som tab af kontrol.

Ethvert behandlingsforløb på klinikken er kendetegnet ved en vis portion uforudsigelighed, hvad der måske også kan beskrives som et til tider struktureret kaos, og det er fint. Barnet tilbydes en ramme, hvor det er psykologens opgave at passe på barnet og præsentere barnet for de muligheder, rummet tilbyder, i et tempo tilpasset barnet. Nogle forløb kan være vældig strukturerede, andre langt løsere, netop tilpasset det enkelte barns ressourcer, vanskeligheder, problematikker og nok også, hvordan relationen mellem barnet og psykologen udvikler sig. Hvert behandlingsforløb er unikt, fordi det tilpasses efter barnet.

Arbejdet med børn er en livslang uddannelsesproces - også for en psykolog, og processen præges af de børn, der kommer her og det, de bidrager med og lærer mig. Sammen med ny forskning og kurser udvikler processen mig og inspirerer til nye lege og ændringer i rummets muligheder. Igennem de sidste år har relations-og mentaliseringsarbejdet meget været i fokus.