3 dyrehistorier og én om en krukkehistorie fra klinikken
Udarbejdet af autoriseret psykolog Tina Gryesten specialist i børnepsykologi og klinisk psykologi
Odense, december 2011
Om (at omgås) kameler
Måske kender du udtryk, der handler om at sluge kameler. F.eks ”da slugte hun godt nok en kamel” eller ”han må sluge mange kameler”. Dvs. at man må finde sig i/eller finder sig i ting, man ikke bryder sig om - af en eller anden grund.
Jeg har mødt flere, hvis liv er sådan eller har været sådan, at de hele tiden har måttet sluge kameler.
I en skilsmisseperiode – før og efter - hilser man på mange kameler. Spørgsmålet er, hvad man vælger at gøre ved dem.
Hjemme havde vi en tøjdyrskamel, som jeg kiggede på og undrede mig over - hvad er det her med kamelslugning?
Jeg købte en kamel af plastik, det er den, der står forrest tilhøjre på billedet. Når man kigger på kamelen og undersøger den, er det helt tydeligt, at det at sluge kameler vil give alvorlige problemer i halsen. Forestil dig, hvordan puklerne vil lave ravage hele vejen ned gennem spiserøret og videre. Av.
Slugning af kameler er sundhedsfarligt.
Så fik jeg den kamel, der står i midten. Den er mere naturtro. Den har pels eller uld, sådan som kameler har. Dvs. at når du sluger en kamel, får du både skader af alle de skæve vinkler - og hårbolde gennem systemet - argh klamt. Altså du fårproblemer med halsen og maven og opkast og ......
Zoologisk Have fik skaffet den store kamel til mig. Den satte jeg i sofaen over for den stol, som jeg sidder i. Hele den første uge sad den og stirrede på mig med sine store dovne øjne. Det generede mig, men jeg opdagede, at mange af de mennesker, der kom og satte sig i sofaen, tog kamelen op og kælede med den. Kamelen fik dem til at slappe af. Den er dejlig blød.
Nu har jeg lært, at slugning af kameler er sundhedsfarligt - det skal man ikke. Men der er nogle kameler, man kan lære at leve med - på en passende afstand.
Om aber
Engang læste jeg en artikel om mellemledere og aber. Den handler om, at mellemlederne ofte bliver overbebyrdet af opgaver, fordi de får opgaver fra cheferne og fra medarbejderne. Og så sander de til, hvis de ikke lærer at sende opgaverne videre. I stedet for at bruge ordet ”opgaver”, stod der ”aber”. F.eks.: ”Hun havde fået en abe.” Det betød, at hun havde fået en opgave, hun skulle løse, eller der stod, at han skulle lære at ”sende aben videre.” Det vil sige, at man sender en opgave eller et problem videre til nogen andre. Igennem mit arbejde har jeg set mennesker, der bærer forskellige slags aber rundt på ryggen. Nogen har store aber, andre har små aber. Nogen er gode til at sende dem videre, andre har en meget stor samling.
For flere år siden købte jeg en meget stor tøjdyrsabe. Han er nærmest en gorilla. Han sidder på en stol og kigger rundt. Nogen gange er han lidt sammensunket. Det er helt tydeligt, at hvis der er nogen, der tager ham på ryggen, kan de både få problemer med knæene og ryggen, - altså overbelastning.
En af de andre aber, jeg har, er næsten helt orange. Den er måske ikke så lækker. Når man holder den og glider hånden over dens pels, er pelsen silkeblød, og man får lyst til bare at sidde og nusse den.
Den mindste abe, jeg har, er sådan én ligesom Pippi Langstrømpes Hr. Nilsson. Måske tænker du, sådan en lille én kan jeg vist sagtens tage mig af. Der er bare dét, at der er velcro både på abens hænder og fødder. Det vil sige, når den først har sat sig på dig, vil du have meget svært ved at ryste den af dig. Det kan være næsten umuligt, med mindre du anstrenger dig.
I zoologisk haves butik så jeg en dag en anden abe. Der sad sådan en underlig støvet abe med en lang underlig næse. Den var alt for grå og kedelig til, at jeg havde lyst til at tage den med hjem. På aben sad der imidlertid den sødeste lille abeunge. Den ville jeg gerne tage med hjem. Så den tog jeg. Eller det vil sige, da var det, jeg opdagede, at den lille abeunge var syet fast på den store. Så for at få den lille søde abeunge fulgte den store med. Sådan er det måske nogen gange, at noget, der ser lille og sødt ud, hænger sammen med noget større, der er meget sværere at holde af.
Hvordan er det med dig og aber?
Bærer du rundt på nogen, der måske kan afleveres et eller andet sted?
Hvordan har du det med at sende aber videre?
Om strudsen
I lang tid ledte jeg efter en struds.
Strudse er sådan nogle, der gemmer hovedet i busken, når der er problemer. Jeg tænkte, det kunne være godt at have sådan en og se hvilke historier, der ville dukke op.
Det er ikke så nemt at finde en stor tøjdyrsstruds. Tøjdyr er helst nuttede som en lille kattekilling eller farlige som en stor løve.
En struds er hverken nuttet eller farlig. I zoo fandt de en struds til mig. De havde bestilt nogle i et katalog fra Tyskland. De var sådan set ok men for små. Jeg ville have en stor struds. I kataloget læste vi, at de faktisk havde en rigtig stor struds. Der var ikke noget billede af den. Den bestilte vi.
Strudsen kan du se et billede af her på siden. Det er en struds, og den er stor. Som du kan se, er strudsen helt hjælpeløs. Dens lange ben er som kogt spaghetti - helt bløde og ubrugelige. Dens hals er så lang, at den ikke kan holde sig oppe. Den kan ikke holde balancen og vælter hele tiden. Til gengæld har den de smukkeste sorte øjne med lange, lange øjenvipper.
Hvis du ser på billedet af strudsen, kan du sikkert mærke inde i dig, at det ikke er til at holde ud at blive siddende og se på den. Man bliver nødt til at rejse sig og hjælpe strudsen. Det jeg lærte af strudsen er, at dén, der ser mest hjælpeløs ud, nogle gange er den, der får mest opmærksomhed og støtte, og som på den måde kan være den, der bestemmer og fylder mest.
Honingkrukker og depoter
Måske har du læst om Peter Plys og hans venner?
Ved du måske, at han rundt omkring, hvor han kommer, har placeret forskellige honningdepoter, så der altid er honning at finde relativt tæt på, hvor han er?
Mange af de ting Peter Plys og hans venner gør, kender vi fra vores egen hverdag, sådan er det måske også med honningdepoter. Alle rundt omkring os har steder, hvor vi får tilført positiv energi. Hvis du giver dig selv tid til lige at sidde at tænke, vil du opdage, at det sandsynligvis er sådan, at du har ting, du glæder dig til. Det kan være en biograftur, en fødselsdag, et besøg, noget havearbejde, en rejse, et spil, en bog du skal hjem at læse eller andre ting, du glæder dig til.
Når livet presser os meget, kan det være svært at have overskud til at få øje på de depoter, vi har omkring os. Derfor kan det være en god ide konkret at finde en krukke, hvori du lægger de ting, der minder dig om de depoter, du har. Det kan være en biografbillet, en rejseplan, en fødselsdagsinvitation, et julehjerte (hvis du glæder dig til jul), en gren (hvis du holder af at gå i skoven) osv.
Det er godt at vide, at den rigtige gode honning, bliver man sund af.