Psykologisk behandling af børn/legeterapi

I denne pjece fortæller jeg om, hvad legeterapi i min klinik kan være, og jeg prøver at besvare nogle af de spørgsmål, jeg ofte bliver mødt med af forældre og sagsbehandlere.

I min praksis tilbyder jeg psykologisk behandling af børn. I behandlingen af børn inddrages forældrene løbende og eventuelt andre for barnet vigtige voksne.

I 1991 åbnede jeg psykologklinik i Odense. Klinikken blev fra begyndelsen indrettet til at arbejde med børn og familier, og jeg har siden da praktiseret legeterapi og arbejdet med børnepsykologiske undersøgelser. Dette giver mig en særlig viden om børns udvikling. Kombinationen af mangeårig erfaring med psykologisk behandling og psykologiske undersøgelser giver mig mulighed for at anvende psykologiske test som supplement til legeterapien, hvilket kommer barnet og effekten af legeterapien til gode. Test inddrages til at præcisere behandlingen, af- eller bekræfte hypoteser i forhold til barnets udviklingsniveau, psykiske lidelser, kognitive ressourcer og vanskeligheder.

Særligt i arbejdet med børn og unge er relationen mellem barnet og psykologen central. Empati, autencitet og indlevelse er derfor en forudsætning for at kunne skabe den kontakt, der kan befordre en positiv udvikling, ændring eller læring. Det er derfor nødvendigt hele tiden at arbejde på at gøre relationen så tryg, tillidsfuld og omsorgsfuld som muligt. Hos børn udbygges denne relation i behandlingen blandt andet gennem leg tilpasset barnets udviklingsmuligheder, interesser og behov.

De flestes behandlingsbehov er relativt kortvarigt. Herved forstås forløb, der måske strækker sig over 12 gange inden for et år. Andre forløb kan være mere omfattende.

Hvad er legeterapi?
Legeterapi er en proces, hvori barnet indgår i et intensivt samspil med mig. Kommunikationen udspiller sig gennem leg på såvel symbolsk, sprogligt som kropsligt plan.

I legeterapien præsenterer barnet gennem sin leg de oplevelser, der har gjort mest indtryk på barnet på et bevidst og ubevidst plan. Barnet kan her give udtryk for de følelsesmæssige konflikter, som det bærer på, og som bremser barnets personlige og sociale udvikling. Gennem legeterapien udvikler barnet sig og lærer at mestre og arbejde med både lystbetonet indhold, samt temaer der er ubegribelige og konfliktfyldte for barnet.

Legeterapi handler om at hjælpe barnet til at opnå større indsigt i sig selv og i dets omverden, herunder de eksisterende muligheder og begrænsninger, og legeterapien handler om at indgå i en relation. Herved støttes barnet samtidig i at udvikle mere hensigtsmæssige reaktions- og mestringsstrategier.


Legeterapiens udvikling og inspirationskilder
En af de vigtige teoretikere bag forståelsen og udviklingen af legeterapi er den britiske børnelæge og psykoanalytiker Donald W. Winnicott.

Winnicotts forståelse af børn, leg og kreativitet er en af grundstenene og inspirationskilderne til udvikling af legeterapi. Winnicott tillægger leg og kreativitet afgørende betydning for det enkelte menneskes psykiske tilstand. Ifølge Winnicott er det i legen, at mennesket kan være skabende og bruge sin personlighed, og det er kun ved at være kreativ, at mennesket oplever sit sande selv. Det afgørende ved legen er samspillet mellem den personlige psykiske realitet og oplevelsen af kontrol over virkelige objekter. Det er i legen, at vi har lov til at vende tingene på hovedet, finde nye vinkler og tillade det spontane. Når et barn leger, føles ethvert objekt som nyt og fuldt af muligheder, hvilket fører til, at barnet kan leve kreativt og utvungent. Kreativitet skal forstås som noget, der får os til at føle, at livet er værd at leve.

Hvis man ikke har en kreativ betragtningsmåde, opleves den ydre verden som noget, man skal passe sig ind i. Det betyder, at livet føles ligegyldigt. Kreativitet findes i alle alderstrin og er aktivt, når vi betragter noget eller gør noget bevidst og ubevidst. Lege leges for vores egen skyld. At lege er at eksperimentere med forskellige former for drømme og virkelighedsopfattelse. Derfor er alle former for leg lige vigtige i ethvert barns – ethvert menneskes liv. Leg er historiefortælling, og alle lege er enestående.

At enhver leg er enestående, betyder, at der er noget specielt og særligt for den, som leger den.

En leg opstår, forløber og går til grunde på samme måde som livet. I legeperspektiv er leg hele livet. Selvom legen gentages mange gange, er den hver gang en ny leg, fordi barnet har fået ny erfaring fra sidste gang, legen blev leget.


Hvordan kan legeterapi hjælpe barnet?
Legen er barnets foretrukne og vigtigste virksomhed. Barnet udvikler sig i sin sanselige omgang med omverdenen. Legen er et udtryk for - og resultat af barnets spontanitet, fantasi og forestillingsevne. I legen udtrykker barnet sine tanker, følelser, erindringer og opfattelse af verden.

Det er ofte meget lettere for barnet at udtrykke sine følelser i leg end ved at tale om dem, blandt andet fordi nogle af barnets oplevelser kan være fra et før sprogligt udviklingstrin.

Gennem legen viser barnet, hvad det ellers ikke har mulighed for at fortælle. Børn, der har været udsat for svære oplevelser, svigt eller stort følelsesmæssigt pres, kan føle sig så usikre og truede, at de flygter ind i en fantasiverden.  Det kan hæmme børns kontaktevne og legeudfoldelse, så de bliver destruktive og får svært ved at udnytte deres psykiske energi konstruktivt og kreativt. Nogle børn er så hæmmede af deres tidligere oplevelser, at deres legeudvikling er gået i stå.

Legen samt relationen til psykologen giver barnet mulighed for at få bearbejdet de svære oplevelser og følelser. Det giver barnet mulighed for at genvinde kontrol og overblik, så det kan indgå i mere tilfredsstillende leg og samvær med andre børn og voksne.


Hvorfor kommer børn i legeterapi?
Mange børn kan have stor gavn af et legeterapeutisk forløb i en periode af deres opvækst. Baggrunden for at iværksætte legeterapi kan være følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemstillinger. Det kan dreje sig om usikkerhed i barnets tilknytning, mentalisering, sorg- og krisereaktioner i forbindelse med dødsfald eller andre former for tab og/eller svære traumatiske oplevelser samt andre psykiske problemstillinger. Barnet kan være præget af uhensigtsmæssig adfærd, voldsomme vredesudbrud eller tilbagetrækning, angst, tristhed og tendens til at isolere sig socialt.

Problemer kan også vise sig som indlæringsproblemer i skolen.

Legeterapi kan være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for barnets omgivelser at give barnet de nødvendige udviklingsbetingelser og den støtte, det har haft behov for.

Hvordan uddanner man sig til at arbejde med legeterapi?
En legeterapeut er oftest uddannet psykolog med en særlig specialistuddannelse i børnepsykologi og psykoterapi. I Danmark findes ikke en egentlig godkendt legeterapeutuddannelse, så psykologen kvalificerer sig gennem supplerende kurser af kortere og længere varighed. Den teoretiske viden om børns udvikling og tolkning af symbolsprog er psykologens fundament i behandlingen af børn. Psykologens vigtigste metode er evnen til at kunne lytte opmærksomt og samtidig være i stand til at indleve sig - og rumme barnets oplevelser og indtryk. I den terapeutiske proces er det barnet, der viser vejen. Psykologen følger opmærksomt efter, lytter og fokuserer på at forstå barnets oplevelser og erfaringer uden at forcere processen. Psykologen skal på samme tid være i stand til at lytte intuitivt, teoretisk og terapeutisk til barnet samt inkorporere sine egne følelsesmæssige reaktioner. Herigennem hjælper psykologen med at fortolke, finde mening om sammenhænge i de meddelelser, barnet giver om sig selv og sine omgivelser samt ved at spejle barnet.

Psykologen skal kunne skabe og etablere den tryghed og tillid, der er nødvendig for, at barnet kan udtrykke sine følelser, konflikter og angst. Barnet skal mødes med omsorg, fordomsfri nysgerrighed og kontakt – og i særdeleshed en uforbeholden invitation til, at uanset hvad barnet gør og kommer med, så er det ikke forkert. Teorierne og den kliniske erfaring gør på én gang psykologen i stand til at indleve sig i at være nærværende, samt forstå forhold og sammenhænge og samtidig opretholde en nødvendig følelsesmæssig neutralitet.

At arbejde med børn indebærer parathed til hele tiden at uddanne sig, efteruddanne sig og arbejde med sig selv. Der forskes løbende i det psykologiske arbejde med børn. Ny viden udvikler nye metoder og redskaber indenfor eksempelvis mentalisering og angst. Her arbejdes der for eksempel både med kognitive computerbaserede programmer og sessioner, hvor familien i større grad inddrages aktivt i behandlingen. Gennem de sidste år er der sket rigtig meget.

Samtalerummets muligheder
Mit samtalerum er specielt indrettet til legeterapi, hvor barnet typisk er alene med mig. Legetøjet er et særligt udvalgt materiale, hvoraf meget er udviklet til psykoterapi med børn. Legetøjet har en særlig symbolværdi og repræsenterer vigtige og kendte elementer af barnets fantasi og verden. I legeterapi fungerer legetøjet som barnets ord, og legen som barnets sprog. Til materialet hører også modellervoks, papir, maling, vinduesmaling og tegneredskaber. Yderligere anvender jeg musik og fortællinger, der er særligt udvalgt i forhold til barnets aktuelle temaer. Story telling, musik som tranceinducerende virkemiddel og test kan også indgå for at styrke behandlingen.

Rummet betragtes som barnets private rum, hvor de voksne, der følger barnet, kun kommer ind, hvis barnet selv tager initiativ til det.

Arbejdet med børn er en livslang uddannelsesproces - også for en psykolog, og processen præges af de børn, der kommer her og det, de bidrager med og lærer mig. Sammen med ny forskning og kurser, udvikler processen mig og inspirerer til nye lege og ændringer i rummets muligheder. Igennem de sidste år har relations- og mentaliseringsarbejdet meget været i fokus.

Hvilken alder, hvor tit og hvor længe er barnet i terapi?
Legeterapi henvender sig til aldersgruppen fire-ti år afhængig af barnets modenhed/udvikling. De fleste børn kommer én gang ugentligt på faste ugedage. Sessionerne varer som regel 45-60 minutter.

Ligesom når barnet er i medicinsk behandling hos sin læge, er det vigtigt, at barnet følger sin legeterapi, hvis behandlingen skal virke og barnet få det bedre. Det er endvidere vigtigt, at barnet fortsætter sin behandling, indtil psykologen vurderer, at barnet er i stand til at afslutte forløbet, og de voksne omkring barnet selv er i stand til at støtte barnet i dets videre udvikling.

Vil psykologen fortælle andre, hvad der sker i legeterapien?
I legeterapirummet kan barnet lege og tale om det, der falder barnet ind, uden at psykologen i detaljer fortæller de voksne om alt, hvad der foregår. Psykologen har tavshedspligt, hvilket ind imellem kan føles frustrerende for de voksne, der naturligvis gerne vil vide, hvad der foregår, fordi de er bekymrede for barnet. Det kan opleves næsten som tab af kontrol.

Psykologen kan og vil tale med barnets forældre eller andre nære voksne om de overordnede temaer og væsentlige problemstillinger, som hun via barnets leg og samvær får kendskab til. Et vellykket legeterapeutisk forløb forudsætter således et parallelt samarbejde med barnets primære netværk, som jo besidder en meget stor viden om barnet. En viden som også er vigtig for et succesfuldt forløb.

Barnets omgivelser vil ofte have behov for en forklaring på eventuelle ændringer i barnets adfærd. Disse ændringer kan i perioder vise sig som forværring af symptomer og adfærd eller tilbagefald til tidligere udviklingstrin. Der vil løbende være brug for at støtte de voksne i at rumme barnets vanskeligheder og udvikle de nødvendige redskaber til at magte situationen og dermed støtte barnet bedst muligt. Den løbende orientering og justering af indsatsen i forhold til barnet tjener også til, at forældrene ikke mister motivationen og tilliden til terapien undervejs. Dette er ikke mindst vigtigt i de perioder, hvor barnet viser modstand over for at komme til de faste sessioner.

Modstand er et almindeligt kendt fænomen – især i de faser af terapien, hvor barnet kommer i kontakt med eller arbejder med svært følelsesmæssigt materiale. Særligt i det perspektiv, er det vigtigt at henlægge samarbejdet om barnets udvikling til faste samtaler. Derved undgår barnet at opleve, at der tales henover hovedet på barnet i forbindelse med aflevering og afhentning.

Hvordan forløber et legeterapeutisk forløb?
Et sådant forløb er kendetegnet ved en vis portion uforudsigelighed, hvad der måske også kan beskrives som et til tider struktureret kaos, og det er fint. Barnet tilbydes en ramme, hvor det er psykologens opgave at passe på barnet og præsentere barnet for de muligheder, rummet tilbyder, i et tempo tilpasset barnet. Nogle forløb kan være vældigt strukturerede, andre langt løsere, netop tilpasset det enkelte barns ressourcer, vanskeligheder, problematikker og nok også, hvordan relationen mellem barnet og psykologen udvikler sig. Hvert behandlingsforløb er unikt, fordi det tilpasses efter barnet.

Om mig

Faglig baggrund
Uddannet psykolog i 1995 – autoriseret psykolog i 1999, privatpraktiserende psykolog siden 1999, specialist i børnepsykologi siden 2009, supervisor 2013.

Videreuddannelse gennem kurser, supervision m.m. indenfor
Psykoanalyse – systemisk terapi – kognitiv terapi – legeterapi – tegneterapi – hypnoterapi – story telling og Theraplay. Hertil kommer videreuddannelse indenfor personlighedspsykologi og personlighedsforstyrrelser, udarbejdelse af psykologiske undersøgelser med mere.

I min praksis tilbyder jeg blandt andet psykologisk behandling, supervision og udarbejdelse af psykologiske undersøgelser – børneundersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser med mere.

På min hjemmeside www.gryesten.dk kan du finde mere information om min praksis.

Med venlig hilsen

Tina Gryesten

Pogestræde 20, 1., 5000 Odense C
Telefon 63 11 16 44 – E-mail [email protected]